Pia Kjærsgaard besøger Nørrebro:
TOMATER (marts/april 1998)
Offentlighedens abstraktionsformåen er en forunderlig ting. Først begivenheden: Pia Kjærsgaard fordrives fra Nørrebro af vrede antiracister. Så vidt så godt. Men hvad pressen får ud af det, er en helt anden ting: Det skulle slet og ret dreje sig om en borger, hvis ytringsfrihed blev knægtet. Som om en tale holdt af partiformanden for Dansk Folkeparti på Folketingets talerstol og eventuelt omsat i love om landsforvisning af udlændinge var det samme som en racistisk bemærkning over stambordet på den lokale bodega.
Hendes modstandere skulle tilsvarende være fascister, der vil forbyde andre at have en mening. Begrundelsen? At der i 30erne skulle have været fascister, der kastede tomater mod politiske modstandere! En smuk bagatellisering af fascismen! Her skal man så være villig til at se bort fra, at Pia Kjærsgaards "mening" via pressen kommer ud til flere mennesker på en eftermiddag end de ophidsede antiracisters i hele deres levetid. Ligesom indholdet i Kjærsgaards og antiracisternes "meninger" bliver ganske ligegyldigt, når sidstnævnte udnævnes til fascister: Trods et vist kendskab til det 20. århundredes historie i almindelighed og Tysklands i særdeleshed er jeg ikke stødt på et eneste tilfælde, hvor fascister fordrev en person fra deres kvarter, fordi vedkommende ville smide udlændingene eller jøderne ud.
Når Wilhjelm og Co. istemmer "Wehret den Anfängen", synes de altså at glemme, at det faktisk ikke var sådan, nazismen begyndte. Den begyndte med, at A.Hitler og hans følgesvende udpegede fremmedelementer i nationen som årsag til alverdens (= nationens) problemer: jøder m.fl. som de ikke mente hørte til det ægte tyske folk. Der var faktisk en del, der forsøgte at forhindre nazisterne i at optræde også i deres kvarterer, bl.a. ved hjælp af både sten og tomater, men det lykkedes dem som bekendt ikke i længden.
Jeg venter nu kun på, at vegetarer udnævnes til nazier, fordi Hitler ikke spiste kød!
Hvis man absolut skal abstrahere fra, hvem der blev fordrevet fra Nørrebro, af hvem og hvorfor, så kunne man eventuelt gøre det på følgende måde, som må virke umiddelbart indlysende for Kjærsgaard og hendes støtter:
Det drejede sig i så fald om en fremmed, der ikke havde været nødt til at flygte fra sin hjemegn på grund af politisk forfølgelse, men kun kom af ren bekvemmelighed (og så i taxa!) for at udnytte omgivelserne på det sted, hun trængte sig ind. Hun ønskede ikke at tilpasse sig til det omgivende miljøs kultur, men ville holde fast i sine fremmedartede forestillinger og ideer, hvorfor omgivelsernes frygt for kulturel fremmedgørelse af deres kvarter affødte en naturlig, omend heftig reaktion på denne normafvigelse, så hun med politiets hjælp måtte sendes hjem, hvor hun kom fra.
Men det er vel en alt for udemokratisk måde at anskue sagen på. Lad os i stedet alle sammen glæde os over, at det hele gik så ordentligt og anstændigt til, da den somaliske mor blev sendt ud af landet med sit barn. Hvilket politiopbud - og ikke en tomatkaster i miles omkreds!