Den sidste DDR-chef i fængsel:

To domme over den virkeliggjorte socialisme

Det tyske justitsvæsen dømmer Egon Krenz. Og det har mere ret, end dets dommere nogen sinde har drømt om.

Når man befrier børn og unge fra at tjene som messedrenge og modtage konfirmandundervisning, blot for at binde blå tørklæder om halsen på dem i stedet for, sende dem i ungdomslejre og forføre dem til ubrydelig troskab over for staten under påskud af, at det drejer sig om socialisme; når man tager fat i Marx' kritik af kapitalismens politiske økonomi og bruger den som opskriftbog til økonomiens kommandoposter; når man som ansvarlig planlægger og styrer af en socialistisk økonomi ikke simpelthen organiserer bygningen af komfortable elementboliger, men i stedet for realiserer enheden mellem økonomisk politik og socialpolitik i permanent defekte boligblokke; når man glæder de indsatte i ens arbejder- og bondestat med de nationale skispringeres, kunstskøjteløberes og kuglestøderes (m/k) storslåede bedrifter; når man afskaffer kapitalistklassen for sidenhen at sætte arbejdets helte til at udkæmpe en socialistisk kappestrid i folkevirksomhederne, så værdiloven kan udfolde sig pinligt nøjagtigt; når man forveksler verdensrevolutionen med verdenspolitik og fredsdiplomati; når man i stedet for at overbevise folk om det socialistiske program organiserer ægte folkedemokratiske valg - inklusive det ønskede valgresultat; når man i stedet for at planlægge, hvordan man forsyner folk med forbrugsgoder af høj kvalitet, laver reklamer - til sidst også for plast og elastiske stoffer fra Schkopau; når man i hver eneste flække opkalder en gade efter Gagarin og dynger landet til med mindesmærker for Marx og Engels; når man ikke bekæmper og overflødiggør moralen, men derimod anser socialismen selv for et spørgsmål om den rette indstilling; når man elsker sit folk i stedet for at kritisere det for at opføre sig som folk; når man vil opdrage masserne til uselviskhed og udgiver dette for at være den 'virkeliggjorte socialisme'; når man hele tiden nærer mistillid til sine egne forsøg på at stifte en ædel verdensanskuelse og derfor holder sit elskede folk under moralsk kontrol og overvågning; når man roser sine socialistiske arbejdere for repræsentere den tyske nations bedste traditioner; når man degraderer den proletariske internationalisme til det dydige venskab mellem folkeslagene; når man laver fredspolitik, altså deltager i forberedelsen af verdenskrigen og ønsker at få succes med dette forehavende; når man ikke bedriver ordentlig oplysning om klassefjenden og de imperialistiske magter, men derimod hellere vil få øje på og kontrollere højre- eller venstreafvigende, kontrarevolutionære rænker overalt og hel tiden; når man udnævner marxisme-leninisme til en videnskabelig metode, som skal terpes for at få universitetseksamen og som karrierebetingelse; når man har så meget tilovers for kunst, at man på regeringsplan dekreterer den 'socialistiske realisme'; når man anser attributtet 'proletarisk' for at være en stor kompliment og udsmykker selv den mest møgbeskidte fabrikshal med tilsvarende røde transparenter og bannere; når man erklærer enhver sports- og kaninavlerforening for del af den socialistiske kulturarv; når man siger 'planlægning og styring' og i stedet for opretter et socialistisk bank- og forsikringsvæsen; når man trykker Marx på 100 Mark-sedlerne; når man afskaffer kapitalistklassen og klassestaten, og derefter bare ønsker at indhente og overhale begge dele på deres egen hjemmebane: profitmageri og magtudfoldelse; når man helt til det sidste stadig ikke finder noget som helst kritisabelt ved sin egen 'realsocialistiske' butik, bortset fra at den sakker bagud i forhold til den kapitalistiske klassefjende og verdenspolitiske konkurrent, hvorfor man kasserer den; når man efter 40 læreår i partiet og med hele sin overhøjhed over uddannelsen af den arbejdende klasse ikke har fået forankret nogen bedre materialisme end den tåbelige længsel: "Kommer D-marken, bliver vi, kommer den ikke, flytter vi over til den!" - altså ikke engang har sørget for de grundlæggende geografiske kundskaber om forskellen på en valuta og et landområde; når man har erklæret afskaffelsen af staten for en utopi og kun afskaffer sin egen stat for at lade sit folk indrullere i det imperialistisk succesrige vest-fædreland: Når man har været medansvarlig i alt dette og blot ikke har noget tilovers for det længere, fordi man er blevet tromlet ned af Vesten, altså endnu engang har lært af historien, så har man ærligt fortjent sin plads på samme histories losseplads.'

Det tyske justitsvæsen har idømt Egon Krenz 6½ års fængsel for mord ved den tysk-tyske grænse. Det er noget, det har ret til. Det har jo selv defineret det på den måde for at kunne kriminalisere det fjendtlige DDR-herredømme som "regeringskriminalitetens" højborg og straffe dets repræsentanter. Derfor forbliver der imidlertid også en betragtelig tvivl tilbage - om hvorvidt denne dom har den nødvendige afskrækkende virkning på grænseværnsfolk af Schilys eller Backsteins kaliber.