Analyse fra GegenStandpunkt på Radio Lora, 3. januar 2000

"Chavez, Castro og kaos" (Süddeutsche Zeitung, 28.12.99)

- et land står under mistanke

Venezuela, der tidligere var et nogenlunde velstående olieland, hører i mellemtiden også til verdens fattighuse. Det havde de store imperialistiske lande ingen kritik af, for landets funktion var sikret: Det leverede sin olie, betalte af på sin gæld, og den 'politiske klasse' havde styr på sine forarmede undersåtter. I de sidste par måneder har Venezuela haft en ny præsident, Hugo Chavez, der har sat sig for at gennemføre en slags 'nationalt opbrud' eller 'national redning'. Om dette program har man hidtil erfaret følgende:

Præsidenten vil bekæmpe 'korruptionen' eller omvendt: staten skal igen bringes i 'orden', hvad det så end måtte betyde; der skulle være et par 'sociale programmer' for de fattige, læger blev sendt ud på landet til en midlertidig indsats og Venezuela er blevet omdøbt til "Bolivarisk Republik". Chavez har hyppigt forsikret, at han sætter stor pris på markedsøkonomi og demokrati, han har til hensigt at betale Venezuelas gæld punktligt, og han forsikrer Amerika, at de tidligere gode relationer skal fortsætte. På den anden side har han optaget relationer med Cuba, fordi han i social henseende anser landet for en slags forbillede. Man kan vel næppe kalde dette program særligt revolutionært - men efter Chavez blev præsident, er der ingen avis, der undlader at omtale ham i et meget negativt tonefald.

Nu er det så kommet til voldsomme oversvømmelser, en masse mennesker er døde og den smule rigdom, Venezuela havde, bliver endnu engang decimeret. For "Süddeutsche Zeitung" er det en anledning - nej, ikke til beklagelse og da slet ikke til at spørge, hvordan man kan hjælpe, men derimod - til at bruge denne katastrofe mod præsidenten.

"Venezuelas præsident Hugo Chavez er i sit rette element, når han befinder sig i forreste front: Han overnatter i de husvildes nødbarakker, han trøster børn og beroliger gamle."

Intet kunne være mere normalt, skulle man mene. I forbindelse med større ulykker tager politikere feltjakkerne på, rejser til ulykkesstedet for at 'danne sig et indtryk af situationen' og de præsenterer sig som redningsmænd og hjælpere. For relativt nyligt skulle dette være forekommet et sted i Tyskland, der hedder Oderbruch. Men når det drejer sig om Chavez, er det en helt anden sag:

"Som sit store forbillede Fidel Castro opræder han næsten udelukkende i grønstribet feltuniform. Som Castro er han også altid parat med en løsning på ethvert problem. Han har allerede planerne for genopbygning af den i vid udstrækning ødelagte kystregion."

Egentlig burde dette menneske - vel sagtens ligesom vores politikere altid gør det - bekende sig til sin afmagt og rådvildhed. I stedet for præsenterer han sig som handlekraftig organisator, der ønsker at få kontrol over ulykkens følger. Uden at Süddeutsche Zeitung er kommet med et eneste argument, udtrykker tonefaldet og henvisningen til Fidel Castro allerede: Det noget, der bare ikke tilkommer denne person. Forarget beretter avisen, at den forfatningsgivende forsamling - i parentes bemærket et demokratisk organ - har givet præsidenten "særlig fuldmagt" til at tackle katastrofen - med katastrofale følger:

"På den måde har præsidenten nu ret til at optage lån uden parlamentarisk kontrol."

Du Al Forbarmende! Muligvis går han så helt 'ukontrolleret' i gang med at bygge boliger til de hjemløse. Men ikke nok med det: Han vil også have mulighed for at udråbe "nødretstilstand",

"det ville gøre det muligt for ham at styre offentlig og privat transport såvel som hele sundhedsvæsenet."

Og der er som bekendt kun ét middel mod katastrofer: at privatisere og overlade det hele til det fri initiativ .... I stedet griber Chavez til yderligheder og giver militæret ordre til at rydde op i de mest hærgede områder - og det bidrager måske til og med til hans gode ry, hvilket naturligvis aldrig ville ske her hos os i Oderbruch.

Artiklen kommer med endnu et par angreb af samme slags - og til sidst fortæller Süddeutsche Zeitung os, hvad meningen er:

"Hidtil er der ingen, der rigtigt har vidst, om Chavez i al hemmelighed har diktatoriske ambitioner, om han vil efterligne sit idol Castro eller fastholde demokratiet."

'Dikator plus Castro', en kombination af to provokerende ord. Det liberale verdensblad fremsætter denne mistanke, men uden at komme med belæg for den. Beskrivelsen af Chavez' opførsel under katastrofen kan kun opfattes som belæg, hvis man på forhånd har taget de mistænksomme briller på. Eller sagt på en anden måde: Mistanken står fast på forhånd og bliver blot gentaget i et toneleje, der skal sværte ham til.

Det rejser spørgsmålet: Hvad er det så egentlig, der er så mistænkeligt ved denne mand? En lille hentydning findes i : "...om han vil efterligne sit idol Castro eller fastholde demokratiet." Demokratiet i Venezuela var - som sagt i begyndelsen af artiklen - det imperialistiske udland og heriblandt også "Süddeutsche" ret tilfreds med. Den såkaldte 'korruption' blev ganske vist kritiseret engang imellem og man kunne finde på at beklage massernes elendighed - men en sådan kritik tilkommer udelukkende 'os'. Og hvis der skal ændres noget i Venezuela, så skal det ske efter 'vores' anmodning og indgriben. Men nu kommer den her fyr fuldstændig af sig selv og lover sine folk sociale forbedringer og en bedre statslig anvendelse af indtægterne fra olien. Sådan noget lægger den 'Nye Verdensorden' ikke op til. Der kræves slet og ret stabilitet uden 'sociale eksperimenter', der bare forårsager unødvendige udgifter - i dette tilfælde må man desuden spørge sig selv, om Chavez ikke bringer vores sensible internationale kreditsystem i fare, for han ville måske engang kunne finde på at lade være med at betale et afdrag .... At tillade sig at have sådan et program som Chavez i dagens verden, det er noget, der gør ophavsmanden til en mulig fredsforstyrrer, der ikke uforbeholdent erklærer sig enig i 'vores' ubegrænset rigtige og på verdensplan gyldige orden henholdsvis - hvis han på eget initiativ ønsker at foretage ændringer i resultaterne af denne orden - skaber uorden. Den 'hemmelige' diktator Chavez har på ingen måde optrådt som kritiker af de vestlige værdier og institutioner. Hans program om en ny forfatning og en "Bolivarisk Republik" vidner snarere om en vis mirakeltro på demokratiets ordensstiftende magt, men det specielle ved ham i disse tider er til hver en tid og overalt noget, der berettiger til at falde over ham med fjendtlig mistro. Dette er også grunden til, at man insisterer på at sætte lighedstegn mellem Chavez og Castro. Det er jo heller ikke sådan, at man har nogen klar forestilling om, hvilke slemme ting Castro egentlig skulle lave og på hvilket punkt han skulle udgøre en regulær forstyrrelse af den vestlige orden - men fordi han ikke indvilliger i den totale underkastelse, betragtes og behandles han som en særdeles principiel forstyrrelse. Når man nævner Chavez og Castro i samme åndedrag, så er det fordi man ønsker at opfinde en fare og så overdramatisere den - så har man nemlig allerede nu opfundet retfærdiggørelsen for det tilfælde, at 'vi' ikke længere kan blive ved med at betragte situationen i Venezuela med hænderne i skødet ....